
Dennis Knudsen deler feriebilleder: Her er børnenes biologiske mor

I øjeblikket er Dennis Knudsen taget på ferie med sine tre børn. Og efter et krydstogtcruise i Caribien er turen nu gået til USA, hvor de besøger børnenes biologiske mor.
Det viser billeder, som kendisfrisøren har delt på Instagram.
Dennis Knudsen har altid været åben om, at hans børn, Lucas, Noah og lillesøster Aura, er kommet til verden ved hjælp fra en ægdonor. Og det er altså hende samt hendes mand og barn, de besøger.
Den amerikanske kvinde, som til daglig arbejder som politibetjent, men hvis navn ikke er offentliggjort, blev mor til en lille pige i december sidste år. Og ferien i USA er også en mulighed for de tre børn at se deres halvlillesøster.
”Så fantastisk at møde børnenes biologiske mor, deres søster og hendes mand. Tak gud,” skriver Dennis Knudsen til opslaget, som BILLED-BLADET har tilladelse til at dele.
Dennis Knudsen er biologisk far til sine børn, Lucas, Noah, Aura og Naomi, som familien mistede i 2022 til vuggedød, da hun var to måneder gammel. Den amerikanske kvinde har doneret æg og er biologisk mor til alle børnene. Det er dog ikke hende, som har båret børnene, her har Dennis Knudsen fået hjælp fra rugemødre.
