26. okt. 2025
Af Maria Hoang

Ekstraordinært tiltag i forbindelse med Frederik og Marys besøg, og de kan takke Margrethe for det!

Dronning Margrethe, kong Frederik og dronning Mary.
Dronning Margrethe, kong Frederik og dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Mandag gæster kongeparret Randers, hvor de om dagen besøger Randers Sundhedscenter og om aftenen uddeler Kongeparrets Priser på Værket i Randers.

Mandag bliver en festlig start på ugen for Randers.

Kongeparret gæster nemlig den jyske by, fordi de om aftenen for første gang skal uddele Kongeparrets Priser.

Kong Frederik og dronning Marys besøg i det jyske starter dog allerede ved frokosttid, hvor de besøger Randers Sundhedscenter og efterfølgende går turen til Østervold.

Tidligere på måneden gæstede dronning Margrethe også Randers, hvor hun åbnede udstillingen "Kærlighed til Kunst - H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling" på Randers Kunstmuseum.

Og netop dronning Margrethes besøg har banet vejen for et særligt tiltag i forbindelse med kongeparrets besøg.

Interessen for udstillingen om dronning Margrethes kunstsamling har ifølge Randers Amtsavis været så stor, at Randers Kunstmuseum holder ekstraordinært åbent i forbindelse med kongeparrets besøg i Randers.

Annonce

Markant stigning i besøgstal

Normalt har Randers Kunstmuseum lukket om mandagen, men i forbindelse med kongeparrets besøg mandag den 27. oktober holder museet ekstraordinært åbent.

– Interessen har været overvældende, og museet oplever en markant stigning i besøgstal, lyder det ifølge lokalmediet i en pressemeddelelse fra museet.

"Kærlighed til Kunst - H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling" kan ses på Randers Kunstmuseum frem til den 14. december.

Mere om: