Annonce
28. okt. 2025
Af Marianne Singer

Midt i travlheden: Her nød dronning Margrethe privat stund fyldt med minder

Dronning Margrethe under sit besøg i Villa d’Este i Tivoli, kort efter den private frokost. 
Dronning Margrethe under sit besøg i Villa d’Este i Tivoli, kort efter den private frokost.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Dronning Margrethe nød under sit besøg i Rom et helt særligt og privat restaurantbesøg, hvor minderne må have væltet frem.

Dronning Margrethe fik lørdag over middag serveret en lækker italiensk frokost i den italienske by Tivoli, der foregik uden pressen i private rammer.

Det var Det Danske Institut i Rom, der var vært ved frokosten på den ikoniske restaurant Sibilla, beliggende ved siden af Temple of Sybil.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-28/Foto-%281%29.jpg
Frokosten skulle have fundet sted udenfor i de idylliske rammer, men blev rykket indenfor på grund af vejret.
Foto: Privat
BILLED-BLADET i julegave

Rummer minder

Stedet rummer mange minder, fordi både dronning Margrethe selv og hendes tipoldefar, kong Christian IX, tidligere har spist på restauranten.

Der hænger således smukke platter med deres navne på stedet, en for dronningens besøg i 1995 og en for kongens besøg i 1872.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-28/IMG_2243.jpg
Dronning Margrethes fine platte fra hendes besøg i 1995.
Foto: Privat

Med til frokosten var blandt andre borgmester i byen Tivoli, Marco Innocenzi, kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Danmarks ambassadør til Italien, Peter Taksøe-Jensen.

Vokalensemblet UngKlang optrådte med sangene "Svimlende skønhed" med tekst af Ida Auken og "Yndigt dufter Danmark".

Annonce

Dronningen fik serveret en delikat frokost bestående af Antipasto della Sibilla "il territorio", langstidsbraiseret kød med kartoffelmos og svampe samt til dessert hasselnød-semifreddo og vand, vin og kaffe.

Mere om: