Annonce
4. nov. 2025
Af Maria Hoang

Skete med få dages mellemrum: Dronning Mary bar iøjnefaldende smykker fra dansk mærke

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Dronning Mary bar i sidste uge flere forskellige smykker fra et dansk mærke.

Sidste uge var tætpakket for dronning Marys vedkommende, her stod den på opgaver i både Randers, Riga, København og Kairo.

Kufferten var derfor pakket med en masse outfits, der skulle bringe hende stilfuldt gennem arbejdsugen.

Som prikken over i'et havde dronning Mary naturligvis også valgt nogle smykker, der skulle passe til de forskellige look, og her gik et bestemt mærke igen.

Under returarrangementet onsdag i sidste uge under statsbesøget i Letland bar dronning Mary en iøjnefaldende ring, der var et perfekt match til hendes grønne jakkesæt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-04/_HJP5766.jpg
Ringen består af en 5.14 karat stor smaragd omkranset af diamanter.
Foto: Hanne Juul

Ringen er ifølge UFO No More fra det danske smykkemærke Annikat, og senere på ugen gjorde smykkemærket igen en optræden på dronning Marys person.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-04/dsc07957.jpg
Et glitrende armbånd på hvert håndled fuldender dronning Marys mintgrønne blondelook.
Foto: Kongehuset

Da hun lørdag deltog i åbningen af Grand Egyptian Museum, bar hun igen smykker fra Annikat. Denne gang var det ifølge UFO No More et par glitrende armbånd i sølv og diamanter udformet som vinger.

Sidst, dronning Mary bar de smukke armbånd, var, da hun var med til at fejre kong Carl Gustaf 50-års regeringsjubilæum tilbage i 2023.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-04/20230915_JSU8110.jpg
Daværende kronprinsesse Mary på vej til gallamiddag i anledning af kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum.
Foto: Jesper Sunesen

Mere om: