Annonce
25. nov. 2025
Af Maria Hoang

Må ændre planen: Dronning Margrethes private samling er et hit

Dronning Margrethe til åbningen af udstillingen "Kærlighed til Kunst - H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling" på Randers Kunstmuseum.
Dronning Margrethe til åbningen af udstillingen "Kærlighed til Kunst - H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling" på Randers Kunstmuseum.
Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce
Udstillingen med dronning Margrethes private kunstsamling er så populær, at den nu forlænges.

Den 10. oktober åbnede dronning Margrethe udstillingen "Kærlighed til Kunst - H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling" på Randers Kunstmuseum.

Her har dronning Margrethe udvalgt en lang række værker fra sin private kunstudstilling, som hele Danmark nu får muligheden for at beundre.

Oprindeligt var udstillingen sat til at være fra den 10. oktober til den 14. december, men interessen har været så overvældende, at Randers Kunstmuseum nu må ændre planer.

På Facebook annoncerer museet således, at udstillingen forlænges, så den nu løber til den 4. januar 2026.

– Udstillingen åbnede den 10. oktober 2025, og er en overvældende succes. Randers Kunstmuseum oplever en stor publikumstilstrømning på 500–700 gæster om dagen, og gæsterne kommer fra hele landet. På nuværende tidspunkt, fem uger inde i udstillingsperioden, ser interessen på ingen måde ud til at dale, oplyser Randers Kunstmuseum på Facebook.

Annonce

Museet forklarer ydermere forlængelsen med, at mange har henvendt sig og spurgt, om udstillingen kunne ses i juleferien, hvilket der altså nu er rig mulighed for.

Mere om: