
Så stor betydning har dronning Mary og kong Frederiks bryllupsgave hver jul
Igen i år er det tydeligt.
Den samme bryllupsgave går igen i kongefamiliens jul.
Under der prægtige træ, som kongefamilien pyntede i weekenden, ligger et imponerende juletræstæppe formet af to kvadrater der er lagt ovenpå hinanden, så de danner en stjerneform.
Tæppet er lavet i ægte julefarver: grøn, rød og guld, og dekoreret med flettede julehjerter og engle.
Kongeparret fik det i bryllupsgave af den tidligere idrætshøjskolelærer Ellen Majgaard Bjerre fra Brønderslev, da de blev gift i maj i 2004.

Under tæppet står der ”Hjerteligt tillykke på bryllupsdagen fra en ganske almindelig familie fra Brønderslev og herunder familien Bjerres navne."
I år skal kongeparret fejre jul på Amalienborg sammen med alle deres børn samt dronning Margrethe. Det passer derfor perfekt, at juletræstæppet er lagt under træet på Amalienborg.
Prins Joachim og prinsesse Marie bliver i USA, hvor de også vil fejre højtiden sammen med børnene.
