Annonce
16. dec. 2025
Af Malan Joensen

Kong Charles inviterede familien til julehygge på slottet: Et væld af kongelige bakkede op

Kong Charles 
Kong Charles
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Buckingham Palace dannede smuk ramme om en hyggelig julekomsammen for kongefamilien, inden de for alvor kan tage hul på juleferien.

Inden kong Charles, dronning Camilla og hoffet pakker sammen og sætter kurs mod den private residens Sandringham nordpå for at fejre jul og slappe af, inviterer han som regel på en indledende julemiddag på Buckingham Palace.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

Hello Magazine har spottet nogle af de mange kongelige familiemedlemmer, der tirsdag eftermiddag begyndte at ankomme til London-residensen.

Prins William, prinsesse Catherine og børnene prinsesse Charlotte og prins Louis blev set køre ind på slottet, og måske har George været der i forvejen eller var forhindret.

Prins Edward og hertuginde Sophie med datteren Lady Louise var også med, ligesom hertugen af Kent, der også hedder prins Edward, og som for nyligt mistede hustruen hertuginde Katharine. Hans datter lady Helen var også blandt gæsterne.

Annonce

Charles' søster prinsesse Anne og gemalen Sir Timothy Laurence deltog også i julemiddagen.

Prinsesse Margarets datter lady Sarah Chatto, som man ellers ikke ser så meget til i offentligheden, blev også set på vej ind til slottet med gemalen Daniel og den ælste søn Samuel.

Hendes bror David Armstrong-Jones må være blevet træt af London-trafikken, for han ankom såmænd på cykel iført en praktisk refleksvest i december-tusmørket.

Annonce

Den detroniserede Andrew Mountbatten Windsor var som ventet ingen vegne at se, men døtrene prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie var naturligvis på gæstelisten til onkel kongens før-jule-middag.

Mere om: