
Prins William og prinsesse Catherines billede fik over 100.000 likes på en time: Fans falder i svime

Det er sæson for julehilsner fra nær og fjern – og rundt omkring sender også kongelige familier julekort og digitale hilsner.
Torsdag har prins William og prinsesse Catherine ønsket deres over 17 millioner Instagram-følgere en glædelig jul.
Det gør de med et skønt familiebillede, hvor prins William og prinsesse Catherine sidder i græsset sammen med deres tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.
Billedet er taget tilbage i april måned i år, og manden bag kameraet er fotograf Josh Shinner.
Den royale julehilsen er i dén grad populær hos prinseparrets følgere, og efter offentliggørelsen er det strømmet ind med likes!

På bare én time havde prins William og prinsesse Catherines billede høstet over 100.000 likes – og siden er tallet bare steget og steget!
De royale fans kvitterer også med mange søde ord om familiebilledet, og det vælter ind med kommentarer til den kongelige familie:
- Sikke et smukt billede! Jeg elsker det virkelig! Mange tak for denne vidunderlige overraskelse i dag.
- Et vidunderligt, smukt og hjertevarmende foto! Mange tak!
- Sådan et smukt familiefoto – jeg kan føle dén kærlighed, I har til hinanden!
Se prins William og prinsesse Catherines julehilsen herunder:
