Annonce
19. dec. 2025
Af Marianne Singer

Det her er populært hos kongefamilien: Nu blev det kongeparrets og børnenes tur

Kongefamilien ved onsdagens hyggelige julearrangement på Christiansborg.
Kongefamilien ved onsdagens hyggelige julearrangement på Christiansborg.
Foto: Kongehuset ©
Annonce
Kongeparret, tre af deres børn og dronning Margrethe kunne onsdag nyde en storslået oplevelse, som også prinsesse Benedikte to uger forinden havde overværet.

Onsdag inviterede kongeparret i godt selskab med tre af deres børn og dronning Margrethe, kongehusets ansatte og nære samarbejdspartnere til gløgg og klassiske julespecialiteter som klejner, æbleskiver og pebernødder i Riddersalen på Christiansborg Slot.

Dejlige pletskud af kongelige søskende til julekomsammen

Kongehuset skrev efterfølgende, at der var 450 gæster og der blev "udvekslet julehilsner og sunget fællessang, herunder “Højt fra træets grønne top”.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Stemningsfuld sang

Nu afslører den kendte operasanger Jens-Christian Wandt, der blandt andet er arrangør af Verdensballetten, på sin Facebookside, at Holmens Vokalensemble var indbudt til at synge julen ind ved det stemningsfulde arrangement.

"Det er en tradition at Kongehuset ønsker medarbejdere og nærmeste samarbejdspartnere glædelig jul over et glas gløgg og en æbleskive, i riddersalen på Christiansborg.

Annonce

I år var Holmens Vokalensemble indbudt til at synge for den kongelige familie og deres gæster. På programmet var et lille uddrag fra årets julekoncerter bl.a. "Skagens Julesang", "And so it goes", og "Hjerte, løft din glædes vinger". Det musikalske indslag sluttede med at alle i salen sang med på "Højt fra træets grønne top". skriver han på Facebook.

Spiller jævnligt for kongefamilien

Holmens Vokalensemble er kendt for at være et af Danmarks bedste professionelle kirkekor og er tæt knyttet til Holmens Kirke og Christiansborg Slotskirke.

Annonce

De spiller jævnligt ved større nationale begivenheder og har i år blandt andet også sunget ved markeringen af befrielsen den 4. maj i Mindelunden, som kongefamilien deltog i.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-19/20250504_LHL9032.jpg
Kongeparret ved markeringen af befrielsen i maj, hvor Holmens Vokalensemble også sang.
Foto: Lars H. Laursen

Koret tilknyttet Holmens Kirke sang blandt andet også ved prins Henriks bisættelse i Christiansborg Slotskirke i februar 2018.

Senest nød også prinsesse Benedikte til de smukke sangstemmer fra koret ved arrangementet "Jul i Holmens" den 1. december, den traditionsrige julekoncert i Holmens Kirke.

Det var femte gang, at hun deltog.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-19/_HJP0852.jpg
Prinsesse Benedikte sammen med værten Jens-Christian Wandt ved julekoncerten den 1. december.
Foto: Hanne Juul

At koret var indbudt til det stemningsfulde kongelige event viser, hvor populære de også er hos kongefamilien.

Annonce

Kongeparret og deres børn og gæster lyttede denne dag som sagt til et uddrag af den koncert, som Jens-Christian Wandt arrangerede den 1. december.

En smuk detalje ved kongeparrets julearrangement var, at kongefamilien blev fulgt ud med et korværk af Händel, da de forlod Riddersalen.

Mere magisk kunne det ikke blive...

Mere om: