
Susanne Elmark sang for prins Henrik: Nu viser hun sin nye mand frem

Operasanger Susanne Elmark, 57, præsenterede forleden sin mand, da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på "Crazy Christmas Cabaret" i København.
Hendes heldige udkårne er operasanger Charles Workman, der er amerikaner.
De kender hinanden fra branchen.
– Vi har kendt hinanden i syv år, og for to år siden blev vi juridisk gift. Men vi holdt et fantastisk bryllup på Ponte Vecchio-broen i Firenze for fire år siden, fortalte Susanne, tidligere har dannet par med Anders Samuelsen.
Parret måtte vente på at blive schweizisk statsborger, inden parret rent juridisk kunne gifte sig.
Han er født amerikaner, men har boet 17 år i Schweiz, og imens han har været gemmen processen at få nyt statsborgerskab, blev han rådet til ikke at skifte civil status.


Sang for prins Henrik
Susanne Elmark kender vi i særdeleshed, fra da hun sang ved den kongelige families mindehøjtidelighed for prins Henrik i Christiansborg Slotskirke.
- Han betød meget for mig. Han havde hyret mig til at synge flere gange, også på Château de Cayx i relativt private omgivelser.

- Jeg var meget beæret over at blive spurgt, om jeg ville synge til mindehøjtideligheden, som var for den nærmeste familie dagen inden begravelsen fra Holmens Kirke, siger Susanne og mindes prins Henrik, der døde i 2018.
Han var et prægtigt menneske! Han var utrolig musikalsk - spillede glimrende klaver! Og var en livsglad person, også sammen med dronningen. Jeg oplevde dem sammen mange gange, og det var en stor ære at komme tæt på dem.