
Dejlig overraskelse: Dronning Marys niece var med til julefejring i København

Som for mange andre danskere er det en fast tradition for den kongelige familie at gå i kirke juleaften, inden det går løs med julemad og gaver.
Onsdag eftermiddag ankom kong Frederik og dronning Mary derfor til Vor Frue Kirke i København sammen med deres fire børn, kronprins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Som en dejlig overraskelse havde kongefamilien også selskab af et nært familiemedlem, da de ankom til juleaftensgudstjeneste i Vor Frue Kirke.
Med i kirke var nemlig dronning Marys niece, Molly Bailey, der er datter af dronningens storesøster Patricia Bailey.
Ifølge BILLED-BLADETs oplysninger arbejder Molly Bailey for øjeblikket i København – så måske fejrede hun også jul sammen med familien på Amalienborg?



