Annonce
29. dec. 2025
Af Malan Joensen

Dronning Mary slår kronprinsesse Mette-Marit af pinden: Vinder kjole-krigen

Kronprinsesse Mette-Marit, dronning Mary
Kronprinsesse Mette-Marit, dronning Mary
Foto: Svein Brimi/Dana press/Ritzau Scanpix, Hanne Juul
Annonce
I en verden fuld af flotte gallakjoler sker det af og til, at kongelige falder for den samme. Norsk SE og HØR har set nærmere på Mary og Mette-Marits valg.

Det er ikke en uvant situation, at kongelige kvinder falder for den samme kjole, og det færdige resultat kan se ganske forskelligt ud - især på grund af valget af frisure, diadem og andet tilbehør.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv?

Norsk SE og HØR har set nærmere på tilfælde, hvor kongelige er stillet i samme outfit, og et af eksemplerne er den røde drøm af en gallakjole fra Carolina Herrera, som dronning Mary og kronprinsesse Mette-Marit begge har båret.

Dronning Mary bar kjolen til gallamiddag i Berlin i 2024 i anledning af tiltrædelsesbesøg til Tyskland, og kronprinsesse Mette-Marit havde den på til den årlige Stortingsmiddag på kongeslottet i Oslo i oktober i år.

(artiklen fortsætter under billedet)

Dronning Mary og kong Frederik til gallamiddag på Schloss Bellevue ved Berlin i 2024.
Dronning Mary og kong Frederik til gallamiddag på Schloss Bellevue ved Berlin i 2024.
Arkivfoto: Jesper Sunesen

Ved gallamiddagen i Berlin på Schloss Bellevue var kronprinsesse Mette-Marit i øvrigt også med, dog i en anden kjole.

Annonce

SE og HØR i Norge har lavet en helt klassisk "Hvem bar den bedst"-afstemning om den røde Carolina Herrera-kjole, og her ligger det faktisk ret tæt, men sejren ender alligevel med at gå til dronning Mary, der får 54 procent af stemmerne mod kronprinsesse Mette-Marits 46 procent.

Hvor mange der har deltaget i afstemningen oplyses ikke.

Læs mere om de to looks i artiklerne herunder:

Mere om: