Annonce
22. jan. 2026
Af: Ulrik Ulriksen

Det bliver kæmpestort: Derfor skal dronning Margrethe hyldes til fornem fest i udlandet

Dronning Margrethe skal hyldes på festlig dag
Dronning Margrethe skal hyldes på festlig dag.
Foto: Lars H. Laursen
Annonce
Det er den helt store festivitas, som dronning Margrethe får en hovedrolle i, når det går løs med fornem begivenhed i udlandet.

Lunds Universitet i Sverige udnævner den danske dronning Margrethe til æresmedlem i forbindelse med universitetets årlige festlighed i morgen fredag den 23. januar.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Lunds Universitet har indstiftet æresmedlemsprisen, som tildeles personer, der har ydet en betydelig indsats for universitetet og samfundet gennem enestående bidrag i offentlige eller private aktiviteter.

Prisen blev første gang uddelt i 2024,og ved den lejlighed var det Sveriges tidligere statsminister Ingvar Carlsson, som blev udnævnt til æresmedlem.

Dronning Margrethe styrker båndene mellem to nationer

Ved den årlige festlighed fredag vil Lunds Universitet indsætte Danmarks tidligere regent dronning Margrethe som æresmedlem eller "hedersledamot".

– H.M. Dronning Margrethe repræsenterer kunstnerisk udtryk i tæt forbindelse med et dybt engagement i vores historie og en stærkt drevet følsomhed over for nutidens behov. Dette harmonerer godt med den type universitet, Lunds Universitet er og ønsker at være, hvilket var udgangspunktet for anmodningen, siger prorektor Erik Renström i følge Lunds Universitets hjemmeside.

Motiveringen fremhæver dronning Margrethes engagement i videnskab og kunst, samt de historisk tætte bånd mellem Sverige og Danmark.

Mere om: