Annonce

Enhver bruds mareridt! På bryllupsdagen udspillede der sig et sandt drama for prinsesse Madeleine

Prinsesse Madeleine og Christopher O'Neill blev gift i 2013.
Prinsesse Madeleine og Christopher O'Neill blev gift i 2013.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Der udspillede sig et stort brudekjole-drama på slottet, da prinsesse Madeleine skulle giftes!

Manden bag svenske prinsesse Madeleines brudekjole, den ikoniske modedesigner Valentino, er død – 93 år gammel.

Abonnement på BILLED-BLADET

Prinsesse Madeleine lignede en eventyrprinsesse, da hun ankom til Slottskyrkan i Stockholm i en drømmekjole kreeret af Valentino i plisseret silkeorganza med applikationer af elfenbensfarvede blonder.

Men bare få minutter inden havde der udspillet sig et sandt drama bag slottets mure!

https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-22/HJ_BB-15726.jpg
Prinsesse Madeleine strålede på sin bryllupsdag i sin smukke Valentino-brudekjole.
Foto: Hanne Juul

Det har prinsesse Madeleine tidligere fortalt om i programmet ”Kungliga brudklänningar”, hvor flere royale svenske kvinder fortæller om deres brudekjoler. Det skriver Svensk Damtidning.

I dagene op til brylluppet havde prinsesse Madeleine nemlig tabt sig, og da hun fik kjolen på kort før afgangen mod kirken, skete det, der ikke må ske: Den var alt for stor!

Annonce

Lynhurtigt gik Valentinos syersker i gang med nål og tråd for at tilpasse kjolen – alt imens kirkeklokkerne ringede i baggrunden, fortæller prinsesse Madeleine:

– Min far stod på dørtrinnet ved siden af ​​mig og var tålmodig. Den blev okay i sidste sekund. Men det var lidt nervepirrende, da klokkerne ringede, og de stadig var i gang med at sy kjolen!

Heldigvis endte alt godt, og bruden kom af sted mod kirken, hvor hendes udkårne, Christopher O'Neill, ventede spændt på hende.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-22/MH_BB-16676.jpg
Overdelen var måske stadig en anelse for stor, men ingen vidste, at der havde udspillet sig et sandt brudekjole-drama på slottet!
Foto: Martin Høien
https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-22/HJ_BB-15602.jpg
Den smukke brudekjole var syet i plisseret silkeorganza med applikationer af elfenbensfarvede blonder. Fra den markerede talje åbnede der sig et skørt med stor vidde, der endte i et langt slæb.
Foto: Hanne Juul

Valentino har også stået bag andre flotte royale brudekjole. Det var nemlig også ham, der kreerede dronning Maximas og Marie-Chantal de Grèces.

Mere om: