
Mathilde fra Kærlighed hvor kragerne vender: Her er hendes kendte bror

Hver mandag kan man for tiden følge syvende sæson af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, og i fjerde afsnit gør et nyt hold kvinder deres indtog i programmet.
Som noget nyt er kvinderne i år delt i to hold, og de fire fyre er derfor på speeddates ad to omgange.

En af de nye kvinder er Mathilde, men faktisk er ”Kærlighed hvor kragerne vender” ikke så nyt for hende – hun har nemlig været med før. Det var dog i en noget anden rolle.
Årsagen er, at hendes storebror var en af hovedpersonerne i sæson fire, og undervejs skulle seerne og kvinderne også møde lidt af familien. Mathilde er lillesøster til Mads Lundgaard.

Han fandt ikke kærligheden i programmet, men det gjorde han til gengæld kort tid efter, og i 2024 blev han far til sønnen Karl.
Nu er det Mathildes tur til at prøve lykken i programmet og se, om Samuel, Brian, Marcus eller Christian kunne være den rette for hende.








