Annonce
10. feb. 2026

Kong Harald mødte atter spørgelysten presse: Dette ville han gerne svare på

Kong Harald mødte den fremmødte presse med et smil og højt humør. 
Kong Harald mødte den fremmødte presse med et smil og højt humør.
Foto: MEGA
Annonce
Efter at have været til vinter-OL er kong Harald atter tilbage i Norge, hvor han tirsdag aften mødte et stort presseopbud.

Det norske kongehus har de sidste uger været under massivt pres med både Marius Borg Høibys retssag og afsløringen af kronprinsesse Mette-Marits relation til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Og mens både kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon har udtalt sig om de prekære sager, så forbliver kong Harald tavs, når han bliver spurgt ind til det.

Kong Harald er netop returneret fra vinter-OL i Italien, og tirsdag aften skulle han til årsmøde ved Norske Idrettsleder-Veteraner på Nasjonalbiblioteket i Oslo.

Her var der naturligvis et stort presseopbud, der gerne ville have en kommentar fra kongen om alt det, der sker omkring kongehuset for tiden.

Kongen fortalte, at han havde haft "en fantastisk tid" i Italien, og en journalist fulgte op med spørgsmålet "Hvordan har kongen det lige nu?".

– Jeg har det fint, og jeg er sulten, svarede han ifølge norsk TV 2 med et smil.

Ifølge mediet spurgte pressen også ind til kronprinsessens situation, men her gik kongen videre uden at svare.


Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.