
Aftenen handlede egentlig om noget andet, men pludselig sang de for prinsesse Marie

Forleden fyldte prinsesse Marie 50 år, og på dagen – den 6. februar – var der en lille fejring i Washington D.C., USA, hvor hun bor med prins Joachim og deres to børn, grev Henrik og komtesse Athena.
Familien flyttede til USA i 2023, da prins Joachim fik job som forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade i Washington D.C.
Et par dage efter sin 50-års dag endte prinsessen som hovedperson under en middag, hvor ambassadør Jesper Møller Sørensen var vært.
Det skriver ambassaden på sociale medier.
”I går aftes var ambassadør Jesper Møller Sørensen vært ved en middag for både amerikanske partnere og ambassadens venner i ambassadørboligen.
Selvom aftenen var centreret omkring forholdet mellem Danmark og USA, gav den også mulighed for at markere prinsesse Maries 50-års fødselsdag”, skriver ambassaden.


Her afslører de, at der pludselig var fællessang for prinsesse Marie.
”Et af aftenens højdepunkter var introduktionen af en særlig dansk tradition for fejring af milepæle. Ambassadøren tog sig guitar frem for at fremføre en ”lejlighedssang”, vi havde skrevet til HKH Prinsesse Marie, og samlede alle gæsterne til fællessang. Denne danske tradition er en velkendt del af mange fejringer og fremhæver, hvordan fællessang bringer mennesker sammen”.
Læs hele det eksklusive interview med prinsesse Marie lige her:

Se billederne fra aftenen, hvor der blev sunget for prinsessen, i galleriet herunder.


