Annonce
14. feb. 2026

Først akut operation, så voldsom storm: Mon royalt møde lykkes denne gang?

Hvis alt går vel, tager kong Felipe og dronning Letizia snart mod en længe ventet gæst. 
Hvis alt går vel, tager kong Felipe og dronning Letizia snart mod en længe ventet gæst.
Foto: MEGA
Annonce
Senere på måneden er det planen, at det spanske kongepar skal møde en person, der flere gange har måtte udskyde datoen for deres møde.

Tredje gang er lykkens gang, lyder ordsproget, og det er måske også dét mantra, som kong Felipe og dronning Letizia nu sætter deres lid til.

For et særligt møde, som allerede er blevet udskudt to gange, er nu blevet plottet ind i den kongelige kalender for tredje gang.

For at forstå det hele må vi spole tiden tilbage til starten af december, hvor Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa skulle have været på statsbesøg i Spanien.

Den 77-årige præsident måtte dog aflyse statsbesøget, da han akut måtte opereres for inkarcereret brok.

Et nyt møde blev derefter planlagt til den den 6. februar, men de planer blev også forpurret.

Denne gang skyldtes aflysningen stormen Leonardo, som på det tidspunkt hærgede på Den Iberiske Halvø.

Derefter var det uvist, om den portugisiske præsident ville nå at møde det spanske kongepar, da hans embedsperiode snart udløber.

Annonce

Når det lige

Ifølge spanske Hola! er et nyt møde mellem dem nu plottet ind i kalenderen.

Mødet kommer – hvis alt går efter planen – til at finde sted fredag den 20. februar, hvor præsident Marcelo Rebelo de Sousa stadig vil være præsident i en overgangsperiode, indtil José Seguro tager over den 9. marts.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.