7. sep. 2013
Af Jan Bergman

Regentparret tilbage fra sommertogt

Prinsgemalen og dronningen ankommer med chalup til Københavns Havn.
Arkivfoto: Prinsgemalen og dronningen ankommer med chalup til Københavns Havn.
Foto: Birger Storm
Dronning Margrethe og prinsgemalen har officielt afsluttet året sommertogt med landgang i København.

I dag ankom regentparret atter i København med ankomst ved bøje 1 i Københavns Havn. Dermed afsluttede dronningen og prinsgemalen anden del af årets sommertogt, der bragte regentparret på besøg i Skagen, på Læsø, i Vordingborg og på Møn

Ankomsten og den officielle landgang blev markeret med 21 salut-skud fra Batteri Sixtus på Holmen, da regentparret passerede forbi i den kongelige chalup.

Her til aften afholder regentparret strygemiddag for Dannebrogs officerer på Fredensborg Slot.

Betegnelsen 'strygemiddag' kommer af, at der stryges kommando, hvilket vil sige, at kommandotegnet (vimpelen) tages ned fra Kongeskibet Dannebrog og dermed markerer afslutningen på sæsonen.

Festen på Fredensborg Slot begynder i aften klokken 20.00.

Læs mere om: