10. okt. 2019
Af af Marie Krakau

Gensyn: Kong Frederiks søde tale til Bendikte ved hendes bryllup

Prinsesse Benedikte og prins Richard på bryllupsdagen i 1968
Prinsesse Benedikte og prins Richard på bryllupsdagen i 1968
Foto: BILLED-BLADET
Kongeligt gensyn fra 1968 med kongefamilien

Prinsesse Benedikte får sin Richard den 3. februar 1968 ved et smukt bryllup i Fredensborg Slotskirke.

Efter at have givet hinanden deres ja, kører det lykkelige par i Rolls-Royce gennem Fredensborg for at vinke til de mange mennesker, der har taget opstilling på gaderne i den lille by.

Byen bliver flot oplyst af op mod 1000 drenge- og pigespejdere samt kvindelige marinere, der med lysende fakler hylder brudeparret.

Herefter er der bryllupsmiddag i kuppelsalen på Fredensborg Slot. Gæsterne skal på denne særlige aften nyde en menu bestående af østers, hummersupper, vildsvin og hindbæris.

Midt i maden var et af højdepunkterne kong Frederiks tale til sin mellemste datter, der ifølge BILLED-BLADET både rummede hjertevarme og vittige bemærkninger. Kongen starter sin tale således “Ja, min kære Benedikte. Så er du den sidste af fugleungerne, der er fløjet af reden, svinget op i luften, mødt din Richard og flyver nu ned og skal til at bygge din rede. Tilbage sidder mor og jeg og kan synge “Ach du lieber Augustin, alle er væk””.

Siden fortsætter han sin tale med anekdoter om prinsessens flid i professionelt regi. Han fortæller bl.a. om en gang Benedikte måtte træde i stedet for dronning Ingrid, og gjorde det med så strålende overbevisning på dansk, engelsk og fransk, at kongen med egne ord var revnefærdig af stolthed.

Også prins Richard får flotte og varme ord med sig fra kong Frederik, der nænsomt nævner, at han ved, at der mangler en i dag, med hentydning til prinsens afdøde far, men at han forsikrer Richard om, at han udover svigerfar også må se kongen som en faderlig ven.

Lyt til udsendelsen “Prinsesse Benedikte – søsteren i midten” fra Danmarks royale podcast herunder og find flere udsendelser her.

Listen to "Prinsesse Benedikte - søsteren i midten" on Spreaker.

https://imgix.billedbladet.dk/bb_1968_06.jpg

Læs mere om: