30. jul. 2025
Af Sofie Nymand

Marguerite Vibys royale romance: Havde hemmelig affære med prins Bertil

Marguerite Viby
Marguerite Viby
Foto: John Jørgensen
Med små dagbogsnotater beskrev den danske filmstjerne sin hemmelige affære med den svenske prins.

Et portræt af den svenske prins Bertil vidnede om deres kærlighed. På det stod med sirlig skrift skrevet: ”Til min älskede Marguerite – din Bertil”.

Portrættet havde den danske skuespillerinde med sig, når hun flyttede fra sted til sted. Men det stod aldrig fremme.

Sådan blev det beskrevet i mindebogen ”Marguerite Viby – det var sjovt at være til”, der udkom efter hendes død i 2001.

Det var angiveligt i foråret 1942, at de to mødte hinanden. Hun var i Stockholm i forbindelse med optagelserne til filmen ”Lyckan kommer”, og gennem fælles venner blev hun præsenteret for prins Bertil.

Abonnement på BILLED-BLADET

Prinsen, som var lillebror til dronning Ingrid, var en farverig personlighed, der med sin usnobbede facon levede livet, mens Marguerite var sprudlende, altid elegant og en kvinde med samme livsappetit. Men hun var også gift.

På det tidspunkt var Marguerite Viby gift med Knud Wold, og sammen havde de datteren Susse, som på det tidspunkt var 4 år.

Men det stod ikke i vejen for Marguerite, som valgte at følge sit hjerte. Og herfra spirede den royale forelskelse, mens verden omkring dem stod i brand.

Den danske skuespiller og sangerinde Marguerite Viby.; The Danish actress and singer, born as Ida Marguerite Stenberg Jensen ( 1900-2001 ) enjoying summer.;
Den danske skuespillerinde Marguerite Viby
Foto: Aea/Ritzau Scanpix
'Danmark slog i Idrætsparken Sverige 3-1 i Landskampen', skriver Berlingske Tidende mandag d. 22. oktober 1951. 'Over 40.000 Tilskuere Med Kong Frederik i Spidsen så i Går det dansk Fodboldlandshold vinde 3-1 over det svenske Landshold. Kongens Besøg ved Landskampen var en Overraskelse. Først i Går Formiddags meddeltes det, at han havde besluttet at overvære den. Ved hans Side sad den meget sportsinteresserede Prins Bertil af Sverige'.
Prins Bertil (tv) med sin svoger, Danmarks kong Frederik 9, i 1951, da Danmark slog Sverige i Idrætsparken.
Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix

I Marguerite Vibys dagbog fra begyndelsen af 1940’erne dukker prins Bertil op flere gange. Med små korte notater beskriver hun tilværelsen og sit forhold: ”Spiser middag hjemme. Bertil kom til kaffe”. Ligesom det fremgår, at ægtemanden Knud Wold kendte til affæren. Og accepterede den.

Dette bakkes op af datteren Susse Wold, som i sin selvbiografi ”Fremkaldt” fra 2008 beskriver, hvordan hendes forældre levede hver sit liv under krigen:

”Min far havde en overgang haft en affære med Lotte, og min mor vidste det godt. Hun havde selv på det tidspunkt et nært forhold til prins Bertil af Sverige. Det accepterede min far. Han var jo prins. Og min far var imponeret af mennesker med position”

Susse Wold spurgte senere sin mor ind til affæren med den svenske prins:

”Når jeg senere spurgte min mor, om hun gik ad køkkentrappen, når hun skulle besøge prins Bertil på slottet, svarede hun: ”Jeg er altid gået ad hovedtrappen”.”

De danske skuespillere Susse Wold (th.) sammen med moderen Marguerite Viby.; The Danish actors Marguerite Viby and her daughter Susse Wold smiling from a window.
Marguerite Viby med datteren Susse Wold, som bekendt også er blevet en stor skuespillerinde.
Foto: Flemming Adelsson/Ritzau Scanpix

Forholdet varede dog ikke evigt. Prinsen mødte og forelskede sig i Lillian Craig med hvem han blev gift med.

Den danske filmstjerne og den svenske prins glemte dog ikke hinanden helt.

Mange år efter mødte Marguerite Viby prinsens søster, dronning Ingrid, i Det Kongelige Teater. Og her lød det fra dronningen ”Jeg skulle hilse fra Bertil”.

Mere om: