Vennens hemmelighed kom som et chok: Marguerite Viby talte ikke om det

I løbet af december bringer vi BILLED-BLADETs nostalgiske julekalender, hvor vi hver dag frem til juleaften pakker en historie ud fra dansk underholdnings både glamourøse og brogede fortid. Vi dykker ned i filmklassikerens finurlige detaljer, de glemte skæbner og giver et gensyn med datidens helt store skuespillere.

Han blev kendt som den forfjamskede fjollerik. Hun som den charmerende spirrevip.

I 30’erne dannede Christian Arhoff og Marguerite Viby komikerduoen Sus & Stille, og siden fulgte flere parløb på scene og det store lærred. De var elsket for deres pudseløjerlige roller på film og hyldet som revyscenens helt store stjerner.

Det var også på de skrå brædder, at Marguerite Viby blev bekendt med sin makkers hemmelighed. Og den ramte. Hårdt.

Kort efter krigen i 1945 var Marguerite Viby og Christian Arhoff begge i Stockholm, hvor de, engageret af Stig Lommer, skulle medvirke i et svensk gæstespil med revyen ”Gräshopparna” på Södra Teatern.

Under prøverne kom det frem, at han stod opført i det såkaldte Bovrup-kartotek, der rummede navnene på 39.000 af det danske nazistparti.

Han var blevet medlem i februar 1941, men havde allerede meldt sig ud igen året efter. Det var dog ikke en formildende omstændighed.

Det kom som et chok for alle – også Marguerite Viby, hvis daværende mand, Knud Wold, tilmed arbejdede for modstandsbevægelsen.

Desuden havde parret været nødsaget til at sende deres datter, Susse Wold, til Sverige, fordi der gik rygter om, at hun ville blive mål for nazisternes hævn for Knuds arbejde.

Afsløringen fik prompte konsekvenser for Christian Arhoff.

Teaterdirektør Stig Lommer blev rasende og smed ham ud før premieren.

Krigen havde ramt teaterlivet hårdt, hvor nazisterne forsøgte at ramme danskerne og dansk kultur gennem teaterverdenen med censur, udgangsforbud og schalburgtage.

Men også ved at ramme de enkelte skuespillere, kunstnere og musikere. Heriblandt violinisten Svend Asmussen, der blev hentet af tyskerne og sendt i fængsel under horrible forhold i Berlin.

Også Svend Asmussen var med på turnéen i Stockholm og kunne senere berette om hændelsen i sin biografi ”June Nights: Svend Asmussens liv i musik”. Men trods det, at han om nogen havde oplevet nazisternes grusomheder, klandrede han ikke Christian Arhoff, men var derimod tilgivende. Efter alt at dømme havde Christian Arhoff hverken været en markant eller aktiv nazist.

Mens Svend Asmussen satte ord på, talte Marguerite Viby aldrig om de dage i Stockholm, hvor vennens hemmelighed kom frem. Ifølge Stig Lommers biografi ”Kammerat med solen” talte hun heller ikke om det med sine nærmeste.

Christian Arhoff var vag i forklaringen på, hvorfor han havde meldt sig ind.

– Ja, hvorfor? Der var jo så mange indmeldelser den gang, lød det dengang til Politiken.

– Jeg tænkte ikke over, at det skulle føre til noget. Bagefter kan man altid være klog. Der var jo ikke nogen mennesker, der kunne vide, at det skulle gå sådan. Det var dog ikke noget forbudt parti, man meldte sig ind i. Jeg er et nedbrudt menneske. Men nu indrømmer jeg altså, jeg har været i partiet. Så er det løb kørt.

I flere år fik han Christian Arhoff forbud mod at optræde i radio og fjernsyn. Desuden blev han udelukket af teatermiljøet i en halv snes år.

Christian Arhoff blev senere taget til nåde, og han gjorde igen sit indtog som fjollerikken. Blandt andet som Klinkehans i Morten Korch-filmen ”Vagabonderne paa Bakkegaarden”, hvor han spillede over for Poul Reichhardt.

Han kom også til at stå sammen med Marguerite Viby på scenen igen.