22. okt. 2015
Af af Trine Larsen i Jakarta, Indonesien

VIDEO: Dronning Margrethe og prins Henriks overraskende velkomst

Dronning Margrethe og prins Henrik klikkede straks med Indonesiens ydmyge præsident, der kommer fra arbejderklassen og blev valgt som landets leder for præcis et år siden.

Indonesiens præsident forsøgte at tale dansk. I det hele taget gjorde den karismatiske præsident Joko Widodo, 56, alt for at få dronning Margrethe og prins Henrik til at føle sig velkommen under deres første officielle besøg i Indonesien.

Regentparret fik ikke alene en pompøs og flot modtagelse, men da regentparret efter en travl dag i Jakarta, kom tilbage til Istana Negara-paladset, bød præsidenten og hans hustru Iriana Widodo på en spektakulær og forrygende gallamiddag - inden han iøvrigt forlader landet i morgen for at tage på besøg hos sin look-a-like kollega, præsident Obama i USA.

Men denne aften var de kongelige danske æresgæster i fokus og præsidenten holdt en varm og morsom tale. Dens overraskende begyndelse og hvad han sagde, kan ses i videoen, hvor man også kan se, hvad der fik dronningen helt i knæ.

Læs mere om: