2. feb. 2023
Af Christinna Braun

Dronningens franske villa sat til salg: Alt dette kongelige inventar får køber med

Dronning Margrethe og prins Henrik. 
Dronning Margrethe og prins Henrik.
Foto: Hanne Juul
Nabohuset til dronning Margrethes franske vinslot er blevet sat til salg.

I 2008 fik dronning Margrethe og prins Henrik opført en villa ved siden af deres smukke vinslot i Sydfrankrig. Villaen, som prins Henrik navngav ”Malbec” efter sin yndlingsdrue, er nu blevet sat til salg.

Det skriver TV 2 Fyn.

Det er mæglerfirmaet Nordfynbo, der sælger huset. Villaen vil blive udbudt i seks andele, som hver især koster 1,2 mio. kroner.

Selvom det er dronning Margrethe og prins Henrik, der fik ”Malbec” opført, er villaen ikke længere i kongelige hænder.

Det var en af prins Henriks venner, der i 2013 undtagelsesvist fik lov til at købe huset, som nu er sat til salg igen.

Flere kongelige effekter med i købet

Der er dog stadig en del kongelige effekter med til kommende køber, siger indehaveren af mæglerfirmaet Nordfynbo, Marie Louise Pedersen, til TV 2 Fyn og tilføjer, at de gardiner, som dronning Margrethe i sin tid har valgt til huset, nok vil blive skiftet ud med nogle mere moderne.

- Men der vil stadig være nogle kongelige effekter i huset. Særligt kunst af prins Henriks, og gæstebogen, som han også har skrevet i, bliver der også, siger Marie Louise Pedersen ifølge mediet.

Læs mere om: