17. jan. 2024
Af Helle Skram de Fries

Giver dronning Margrethe Château de Cayx til Kong Frederik

Kong Frederik 10.
Kong Frederik 10.
Foto: Hanne Juul
Bliver det Frederik eller Joachim, der overtager Vinslottet i Sydfrankrig, der i årevis har været en elsket sommerresidens for kongefamilien.

Flere af de kongelige slotte er statsejede, men ligesom Marselisborg i Aarhus er Château de Cayx, der ligger ved byen Cahors i det sydlige Frankrig, privatejet.

Vinslottet ligger blot 15 kilometer fra prins Henriks barndomshjem Le Cayrou.

Château de Cayx.
Château de Cayx.
Foto: Peter Grosen.

Det var netop under et sommerophold her i 1974, at dronning Margrethe og prins Henrik hørte, at slottet var til salg – og købte det.

Château de Cayx blev renoveret og sammen stod dronning Margrethe og prins Henrik for at indrette det, som de ønskede.

Her er Margrethe og Henrik på slottet i 2015.

Dronning Margrethe og prins Henrik på Château Cayx.
Dronning Margrethe og prins Henrik på Château Cayx.
Foto: Hanne Juul

Siden har det fungeret som den kongelige families base i det franske.

Skønne sommeruger

I over 40 år producerede prins Henrik vin fra Château de Cayx, indtil han bortforpagtede det i 2015.

Her er en stolt prins Henrik i sine vinmarker.

Prins Henrik i sine vinmarker.
Prins Henrik i sine vinmarker.
Foto: Hanne Juul

Både Margrethe og Henrik har tilbragt mange skønne uger om sommeren på vinslottet, der er utroligt smukt beliggende.

Margrethe har også nydt friheden til at gå på markeder og handle ligesom den lokale befolkning.

Dronning Margrethe på marked i Frankrig.
Dronning Margrethe på marked i Frankrig.
Foto: Dan Mariegaard

Samlingssted for familien

Både kong Frederik og prins Joachim har fra de var helt små haft meget glæde af sommerophold på slottet og har taget det med sig i deres egne familier, oplyses det på Kongehuset hjemmeside.

Her er familien samlet på Château de Cayx til prins Henriks 80 års fødselsdag med børn og børnebørn.

Fra venstre ses: Felix, prins Joachim, prinsesse Marie med datteren Athena, Nikolai med lille Henrik, dronning Margrethe, kronprins Christian, Isabella, prins Henrik, Josephine, dronning Mary med Vincent og kong Frederik - og alleryderst til venstre Marie og Joachims lille hvide Bichon Frisé-hund, Apple, der nu er gået bort.

Dronning Margrethe og prins Henrik samlet med familien.
Dronning Margrethe og prins Henrik samlet med familien.
Foto: Lars H. Laursen

Føler sig hjemme

Château de Cayx har også været et samlingssted, hvor der har været holdt sommermøder med pressen.

I sommeren 2018 var dronning Margrethe for første gang på Château de Cayx uden prins Henrik, der døde 13. februar samme år.

På pressemødet udtalte Margrethe, at hun følte det meget mærkeligt at være der uden sin mand. Men at hun føler sig meget hjemme og stadig vil komme på slottet om sommeren. Så slottet betyder meget for kongefamilien.

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul

Hvem skal overtage slottet

Margrethe ejer stadig Château de Cayx, som hun og prins Henrik købte sammen, men spørgsmålet er, hvem hun vil overdrage slottet til. Enten som arv eller ved en overdragelse inden.

I 2008 udtalte prins Henrik til B.T., at han og dronning Margrethe havde tænkt måske at give slottet til deres ældste søn Frederik, fordi Joachim dengang havde Schackenborg.

Joachim og Marie har gennem årene været glade for at bruge Château de Cayx. Her er de i sommeren 2008.

Prins Joachim og prinssesse Marie.
Prins Joachim og prinssesse Marie.
Foto: All Over.

... de finder selv ud af det

Dronning Margrethe

Prins Henrik har ligeledes tilkendegivet, at han ønskede slottet skulle forblive ejet af landets regent, som jo nu er Kong Frederik 10.

Her er Frederik på Château Cayx i 2014 sammen med datteren Josephine.

Frederik med sin datter Josephine.
Frederik med sin datter Josephine.
Foto: Lars H. Laursen

Ved pressemødet på Château de Caix i 2018 udtalte dronning Margrethe med hensyn til, hvilken af sønnerne, der skal overtage slottet:

- Jeg regner med, de selv finder ud af det.

Læs mere om: