19. jan. 2024
Af Sofie Nymand

Kong Frederik og dronning Mary blev hyldet sammen med deres børn: Nu afslører kongehuset, hvad der skete lige efter

Kong Frederik, dronning Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent. 
Kong Frederik, dronning Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent.
Foto: Lars H. Laursen
Nu afslører kongehuset, hvad der skete lige efter, kong Frederik og dronning Mary blev hyldet med deres børn på Christiansborgs balkon.

Søndag blev landets nye konge mødt af en hujende folkemængde, da han trådte ud på Christiansborg balkon.

Jublen blev ikke mindre, da hans familie sluttede sig til – først dronning Mary, der klædt i hvidt blev hyldet med sin mand, inden børnene dukkede op og omgav dem.

Efter at have modtaget folkets hyldest, forsvandt familien bag Christiansborgs hvide dobbeltdøre.

Nu afslører kongehuset, hvad der skete lige efter og bag ”lukkede” døre.

Landets nye kongepar og deres fire børn fik taget de første officielle portrætter. Det skete i Tronsalen lige inde bag balkon-dørene i tronsalen.

”Portrætserien er taget af fotograf Dennis Stenild få øjeblikke efter Kongens proklamation, som fandt sted fra Tronsalens balkon den 14. januar 2024, ” skriver kongehuset i et opslag på sociale medier, hvor man får det første glimt af portrætterne.

Rækken af billeder byder på et af kongeparret, et af hele familien og et af kongeparret med kronprinsen.

Kongehusets officielle billeder fra tronsalen efter tronskiftet

Læs mere om: