18. sep. 2023
Af Majken Munk

Lagde du mærke til detaljen? Dronning Magrethe har sødt billede på sit skrivebord

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe medvirker i en dokumentar om tilblivelsen af ”Ehrengard: Forførelsens Kunst”. I den ser man dronningens private skrivebord.

Dronning Margrethe er med i en dokumentar om skabelsen af hende og Bille Augusts nye film ”Ehrengard: Forførelsens Kunst”.

Det er en filmatisering af Karen Blixens novelle om hofdamen Ehrengard.

I dokumentaren ”Bag kulisserne på Ehrengard” ser man, hvordan dronningen i årevis har arbejdet på at kreere decoupager til filmen.

Decoupagerne er genstand for filmens scenografi, der blandt andet også er konstrueret med digitale virkemidler.

Hun har lavet over 70 decoupager, som er en teknik, hvor man gør brug af udklip fra blade og bøger, som sættes sammen til nye motiver.

Nogle af dem har hun lavet ved et af sine mange skriveborde.

I starten af dokumentaren ser man dronningen på Fredensborg Slot. Hun vises senere siddende ved et skrivebord.

Skrivebordet er fuldt af udklip, og seerne følger dronningen, der er ved at klippe et motiv ud til en decoupage.

Den skarpe seer har måske også bemærket, at der også er andet på skrivebordet.

For meget bemærkelsesværdigt står der et billede på skrivebordet.

På billedet kan man se dronningens mand prins Henrik, der ser ud, som om han skåler.

Han er iklædt en smoking, og det kunne godt ligne, han er til en middag, da han sidder ved et bord dækket med hvid dug og med flere glas foran sig.

Regentparret besøger Læsø i 2013
Dronning Margrethe havde en partner for livet i prins Henrik, som døde i 2018. Her ses regentparret under sommertogt på Læsø i 2013.
Foto: Jesper Sunesen

Udover decoupager har dronning Magrethe også stået for designet af kostumerne i filmen.

”Bag kulisserne på Ehrengard” kan ses på streamingtjenesten Netflix.

Læs mere om: