26. jan. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Nye billeder af komtesse Athena giver endnu et lille glimt fra prinsefamiliens flotte hjem

Komtesse Athena, prinsesse Marie, grev Henrik og prins Joachim
Komtesse Athena, prinsesse Marie, grev Henrik og prins Joachim
Foto: Jesper Sunesen
På de nye billeder kan man få et glimt af familiens hjem i USA – og det er ikke første gang!

Da komtesse Athena fyldte 12 år i onsdags, fejrede kongehuset hende ved at dele helt nye billeder af komtessen.

De søde billeder var taget af komtessens mor, prinsesse Marie, og billedteksten afslørede, at de nye fotos var taget ved familiens hjem i Washington D.C.

Prinsefamilien flyttede fra Paris til Washington i august 2023, da prins Joachim fik job som forsvarsindustriattaché i den amerikanske hovedstad.

Den royale familie har ved flere lejligheder fortalt, at de er faldet godt til i Washington – og på de nye billeder kan man nu få et lille glimt af familiens flotte bolig.

Men det er ikke første gang, at vi har fået et lille kig på prinsefamiliens amerikanske hjem.

I december delte kongehuset nemlig billeder, hvor familien julehyggede derhjemme, inden turen gik mod Danmark for at fejre jul med resten af den kongelige familie.

Og på de billeder fik man både et lille kig indenfor i familiens spisestue og køkken, hvor prinsesse Marie havde kokkereret en lækker flæskesteg.

Læs mere om: