3. okt. 2015
Af af Trine Larsen

Prins Henrik glæder sig over vin-forpagtning

Prins Henrik er glad for beslutningen om at have forpagtet vin-produktionen ud. 
Prins Henrik er glad for beslutningen om at have forpagtet vin-produktionen ud.
Hanne Juul / BILLED-BLADET
Prins Henrik er glad for, at det er lykkes at bortforpagte vin-produktionen og fortæller, hvorfor hans sønner ikke har overtaget.

Prins Henrik var i sidste uge æresgæst i Cannes, hvor han dels medvirkede ved et velgørenhedsarrangement til fordel for den danske kirke i Sydfrankrig, men også var æresgæst ved de prestigefyldte sejladser, Régattes Royales i byen.

Inden den storslåede sejlerfest, der afsluttede tre dage dyster på vandet, fik BILLED-BLADETS udsendte en snak med prinsgemalen og blandt mange ting snakkede vi også om prinsgemalens beslutning om, at bortforpagt vinproduktionen på Chateau de Cayx.

For efter mere end 40 år som vinbonde skrev den 81-årige prinsgemal i april en 10-årige kontrakt med det franske vin-konsortium, Vinovalie – der nu står for produktionen af Chateau de Cayx-vin, så prinsgemalen slipper for de bekymringer og det store ansvar og arbejde det er, at være vinbonde.

Beslutningen blev taget efter at have rådført sig med sin nærmeste familie, dronningen og sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim.

- Jeg spurgte mine sønner, om de ville overtage det… voila. Men de sagde nej begge to, fortæller prinsgemalen til BILLED-BLADET.

Læs prinsgemalens forklaring på sønners afslag og læs den store reportage om prins Henriks besøg i Cannes i denne uges nummer af BILLED-BLADET, der ligger til salg nu.

Læs mere om: