27. maj. 2013
Af Preben Petersen

Prins Henrik uddelte pris i Stockholm

Prins Henrik og Erik Heilborn
Prins Henrik og Erik Heilborn
Foto: Mattias Bardå
Prinsgemalen var i den forgangne weekend i Stockholm, hvor han benyttede sit besøg til at uddele sin æresmedalje ombord på Kongeskibet.

Denne weekend lagde Kongeskibet Dannebrog til kaj i Stockholm. Med ombord var Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Henrik, som blandt andet benyttede sit besøg i Stockholm til at uddele en pris til TDC’s administrerende direktør i Sverige, Erik Heilborn.

Overrækkelsen fandt sted på skibets dæk, hvor Prins Henrik både overrakte sin egen æresmedalje samt Dansk Eksportforenings Diplom.

Erik Heilborn modtager priserne for flere års salgsfremgang samt sin evne til at kommunikere og samarbejde på tværs af landegrænser.

Kongeskibet lå langs Nybroviken i Stockholms havn.

Læs mere om: