Prins Joachim til BILLED-BLADET: Dronningen er dybt berørt

Prins Joachim.

Prins Joachim.

Foto: Jeppe Michael Jensen/BILLED-BLADET

BILLED-BLADET mødte prins Joachim få timer efter hans mor, dronning Margrethe, havde ladet den store nyhed springe i forbindelse med sin årlige nytårstale.

Torsdag, 7. januar 2016 - af Trine Larsen

Prinsgemalens beslutning om at drosle ned og gå på selvvalgt pension har hele familiens opbakning. Det fortæller prins Joachim til BILLED-BLADET, der mødte prins Joachim få timer efter at hans mor, dronning Margrethe havde ladet den store nyhed springe i forbindelse med sin årlige nytårstale til nationen.

Familien vidste besked

Mens alle andre var ved at få champagnen galt i halsen, fordi nyheden om at gå på pension er så utraditionel for en kongelige her i landet, kendte prins Joachim godt til planerne, som han afslørede, at hele familien havde været involveret i.

- Jeg har selvfølgelig vidst det i nogen tid, for vi har talt om det i familien, og vi bakker alle op omkring hans beslutning.

Til BILLED-BLADET fortalte prins Joachim også, at han godt kan forstå sin far, prinsgemalen og han lagde ikke skjul på, at han glædede sig på hans vegne over, at det nu var officielt.

- Jeg synes ærlig talt, at det er velfortjent. Han er 81 år, og så er det i orden at trække sig lidt tilbage, sagde prins Joachim, og indrømmede, at også han stod med tilbageholdt åndedrag, da dronningen i direkte TV, fumlede lidt med manuskriptet, så man i sekunder fornemmede, at nu gik det galt for dronningen, der dog reddede situationen.

Prins Joachim havde ved samme lejlighed også et bud på, hvorfor hans mor, dronningen fumlede med manuskriptet og dét kan læses i BILLED-BLADET, som er på gaden nu.

Der er i øvrigt meget mere om prinsgemalens otium og hvad det skal bruges til, ligesom der er reportager fra alle de flotte nytårskure, hvor kronprinsesse Mary og prinsesse Marie strålede om kap - dagen efter at regentparret sammen havde holdt en forrygende og festlig nytårsaften for vennerne, som i BILLED-BLADET viser, hvordan de var klædt ud til den kongelige fest.