19. jan. 2024
Af Catja Klarskov

Se billedet: Prinsesse Ingrid Alexandra er trukket i uniformen

Prinsesse Ingrid Alexandra. 
Prinsesse Ingrid Alexandra.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Ingrid Alexandra er trukket i uniformen, da hun i 2024 skal aftjene sin værnepligt. Se billedet her.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits datter, prinsesse Ingrid Alexandra, er trukket i uniformen, og er nu for alvor klar til at 2024 skal stå i værnepligtens tegn.

Prinsesse Ingrid Alexandra er en del af Ingeniørbataljonen i Skjold, hvor hun skal være i tolv måneder.

Prinsessens far, kronprins Haakon, har selv aftjent værnepligt, og til det norske medie NRK deler han sine tanker om datterens kommende tid i militæret, ligesom mediet deler et billede, som du kan se her, af prinsesse Ingrid Alexandra, der er trukket i uniform.

– Jeg har jo selv en baggrund i Forsvaret, og jeg har lært meget af det, og jeg synes, at det har været en god erfaring at have med mig. Så det håber jeg også, at det bliver for hende, siger Haakon til mediet i ”Året med kongefamilien”.

Det er dog langt fra første gang, at prinsessen viser interesse for militæret.

Da prinsessen blev konfirmeret i 2019 fik hun et besøg hos de norske jægersoldater, Jegertroppen, i konfirmationsgave.

I 18-års fødselsdagsgave fik hun tre dage i Forsvaret hos Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, ligesom prinsessen også allerede har fløjet i et F-16-fly.

Der er derfor ingen tvivl om, at militæret har pirret prinsessens nysgerrighed i adskillige år, og det næste år får hun endelig lov til for alvor at prøve kræfter med militærtilværelsen.

Prinsesse Ingrid Alexandra fylder 20 år den 21. januar, og er som datter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit nummer to i arverækken til den norske trone efter sin far.

Du kan se billedet af prinsesse Ingrid Alexandra i uniform ved at klikke her.

Læs mere om: