8. mar. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Mens alle undrer sig over prinsesse Catherine, promoverer det britiske kongehus denne prinsesse

Prinsesse Catherine
Prinsesse Catherine
Foto: Chris Jackson/AP/Ritzau Scanpix
Mens flere medlemmer af kongefamilien må tage en ufrivillig pause fra deres opgaver, knokler denne prinsesse flittigt videre.

Hvor er Kate?

Sådan spørger mange briter sig selv for tiden, efter at det den 17. januar blev meldt ud, at prinsesse Catherine var blevet opereret i maveregionen og havde brug for en pause fra sine royale pligter.

Siden da har man ikke set noget til prinsesse Catherine, og det har sat gang i mange spekulationer i Storbritannien omkring, hvad det mon er, hun fejler.

Samtidig er kong Charles jo blevet ramt af kræft, og også han tager en pause fra en del af sine offentlige opgaver, mens han modtager behandling.

Derfor er der for tiden færre medlemmer af kongefamilien end ellers, der kan vedtage de officielle opgaver og royale pligter.

Men en af dem, der arbejder lige så hårdt, som hun plejer, er kong Charles’ søster, prinsesse Anne.

”The Princess Royal”, som hun kaldes, er kendt som en af de mest hårdtarbejdende i det britiske kongehus, og hun har da også allerede været på to officielle udlandsture i år.

I januar gik turen til Sri Lanka, og nu har prinsesse Anne lige været en tur i Dubai.

På det britiske kongehus’ Instagram-profil har de delt billeder fra prinsesse Annes tur, hvor hun blandt andet besøgte en luftbase og en sejlklub.

Under hendes besøg i Dubai vakte en af hendes kjoler særlig opsigt! Læs mere i artiklen her:

Læs mere om: