21. dec. 2022
Af Stine Ramlyng og Anna Johannesen

105-årige Lise Nørgaard i festhumør: Sådan skal hun fejre jul og nytår

Lise Nørgaard
Lise Nørgaard glæder sig til sit 105. jul og nytår.
Foto: Lars H. Laursen
Selv om man har holdt 104 af dem tidligere, kan man godt glæde sig til juleaften nr. 105. Og det er præcis hvad Danmarks ældste forfatter Lise Nørgaard gør.

– Om denne jul bliver min sidste, tænker jeg mærkelig nok slet ikke på. Det gør jeg altså ikke, siger Lise Nørgaard, der i år holder juleaften med familien i sin datter Annes sommerhus i Asserbo.

Det fortæller hun i et stort interview i denne uges BILLED-BLADET. Vi har besøgt Lise Nørgaard i den hyggelige og julepyntede stue på plejehjemmet, Else Marie-hjemmet i Humlebæk, hvor hun nu har boet i godt to år.

Holder nytårsaften med eks-svigerdatter

Og den aldrende forfatter er bestemt festhumør og har både planer for jul og nytår, fortæller hun.

– Jeg bliver hentet og kørt hjem igen. En anden af juledagene er jeg hos mit barnebarn, og nytårsaften skal jeg være sammen med min tidligere svigerdatter, Gitte, i hendes lejlighed på Frederiksberg.

Heldig at opleve mine døtres 80-års fødselsdag

– Jeg har en utrolig dejlig familie. De besøger mig og hjælper mig med alt. Bente er min “finansminister”. Hun ordner alle mine pengesager og kontrakter. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende.

- Bente og Anne er tvillinger, og de fylder 80 til februar. Tænk, at jeg skal opleve det. Jeg er også selv forundret over, så godt jeg har det. Jeg forstår det ikke, siger Lise Nørgaard bl.a. i interviewet, der kan læses i denne uges BILLED-BLADET nr. 51.

Læs mere om: