18. mar. 2017
Af af Helle Skram de Friis

Claudia Rex bryder med sit dansestop

Cladia Rex
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
For et par år siden måtte ”Vild med dans”-stjernen Claudia Rex modvilligt stoppe med dansen. Nu er hun så småt i gang igen og håber, fysikken holder.

- Ja! Sådan – nu sidder trinene der!

30-årige Claudia Rex er mindst lige så begejstret som det par, hun hjælper med at få styr på de svære trin.

Sammen med sin ”Vild med dans”-ven Michael Olesen er hun på Fuerteventura for at undervise i Apollos ”Dans under palmerne”-koncept.

Claudia Rex underviser danseglade par

De mange danseglade par, der er på en uges danseferie under palmerne, knokler to timer om dagen, hvor de får undervisning af blandt andre Claudia Rex og Michael Olesen.

Og så giver de den ellers gas igen om aftenen på det ”rigtige” dansegulv.

Da BILLED-BLADET efter dagens træning møder Claudia Rex ved swimmingpoolen, fortæller hun:

- Det går o.k. med at danse. Jeg underviser også på Pejsegården og håber, min krop holder til det. Det var slid i knæ og hofter, der tvang mig til at stoppe, men det går o.k. nu.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex døjer med smerter hver dag

Muligt comeback i "Vild med dans"

Claudia Rex fortæller, at hun har fået laserbehandling, der virker godt.

- Og så går jeg til yoga og boksetræning og spiser en masse kosttilskud.

Om det kan betyde et comeback til ”Vild med dans”, tør Claudia Rex ikke rigtig spå om.

- Jeg har gang i en masse andre ting, og jeg ved heller ikke, om jeg tør.

Claudia smiler og forklarer:

- Jeg vil ikke længere helt udelukke, at jeg deltager, men jeg synes, der er rigtig mange dygtige professionelle med - og måske er jeg ikke dygtig nok? Men det kunne være sjovt.

Har mange jern i ilden

Sidst, Claudia Rex deltog i ”Vild med dans”, var i 2014, hvor hun blev nummer 2 sammen med Johannes Nymark.

Ud over at undervise på Pejsegården er Claudia Rex tilknyttet Remees firma for social network. Og så har hun sin Youtube-kanal sammen med Nadia Malm, hvor de blandt andet vejleder unge piger.

Og lige nu synes Claudia Rex, det kunne være spændende med et comeback i danseverdenen.

LÆS MERE: Claudia Rex: Vild med dans gør mig ked af det

Læs mere om: