31. jan. 2019
Af Karina Didriksen

Andrea Elisabeth Rudolph om ægtemanden: Han har været savnet

Claus Møller Jacobsen og Andrea Elisabeth Rudolph.
Claus Møller Jacobsen og Andrea Elisabeth Rudolph.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Andrea Elisabeth Rudolph nyder, at hendes mand, håndboldeksperten Claus Møller Jacobsen, er hjemme igen efter VM.

42-årige Andrea Elisabeth Rudolph måtte undvære sin mand, Claus Møller Jacobsen, da han i flere uger havde travlt med jobbet som håndboldekspert på TV 2 under VM i herrehåndbold.

Efter at Danmark i søndags vandt VM-guld, har parret fået mere tid til hinanden.

- Det var så dejligt at få ham hjem igen, for det var lang tid at undvære hinanden, fortalte Andrea til BILLED-BLADET, da hun var til Mark Tans modeshow og fortsatte:

- Det virker lidt dumt, når det bare er Herning, for det er ikke så langt væk, men når vi begge to har travlt med arbejde, og der også er familie, så bliver der ikke plads til at ses.

Drengene krammede fjernsynet

Andrea Elisabeth Rudolph har sammen med Claus Møller Jacobsen sønnerne Alfred, 3, og Arthur på knap to år, og de nyder også at have farmand hjemme igen.

– De er så lykkelige nu, for han har været savnet. De har stået og krammet fjernsynet og kravlet helt op på skærmen, når han var på, og så sagde de ”nu krammer vi far”, lød det med et smil fra Rudolph Care-indehaveren, som tilføjede:

- Det er fantastisk, at vi nu alle kan kramme ham i virkeligheden!

I BILLED-BLADET i denne uge kan I læse og se alt fra håndboldfesten - tårerne, kyssene og festen - og se billeder af den kongelige familie og Mikkel Hansens søde baby.

Læs mere om: