28. feb. 2023
Af Catja Klarskov

Ann Hjort kæmpede en brav fertilitetskamp: Derfor havde hun svært ved at få børn

Ann Hjort
Ann Hjort
Foto: Kaspar Wenstrup
Ann Hjort blev mor i midten af trediverne efter flere års fertilitetskamp.

I mange år var i dag 66-årige Ann Hjorts største drøm at blive mor, men det skete først, da hun var i midten af trediverne efter en lang og opslidende fertilitetskamp. Det fortæller skuespillerinden i et interview med Hendes Verden.

Ann Hjort, som spillede Puk i “Nissebanden på Grønland” fra 1989, vidste udmærket godt, at hun ville få svært ved at blive gravid. Den besked fik hun, da hun som 30-årig gik til lægen for at få svar på et spørgsmål, der længe havde naget hende.

For selv om “Nissebanden”-skuespilleren ønskede at blive mor, og på det tidspunkt havde været i flere faste parforhold, så havde en positiv graviditetstest aldrig fundet hendes vej. Det skulle der vise sig at være en rigtig god grund til.

– Jeg besluttede mig for at blive undersøgt. Det viste sig, at mine æggeledere var vokset sammen. Jeg blev anbefalet at prøve at adoptere i stedet for at få børn selv, og der var jeg virkelig nede og bide i gulvtæppet. Jeg havde ikke nogen mand, og det var meget sorgfuldt for mig at erkende, at jeg ikke kunne få børn, fortæller Ann Hjort i interviewet med Hendes Verden, som du kan læse her.

Nogen år senere mødte Ann Hjort sin skuespilkollega Finn Nielsen under optagelserne til “Nissebanden i Grønland”, og de faldt pladask for hinanden. Da de senere vendte retur til Danmark, besluttede de at tage kampen om en graviditet op.

Abonnement på BILLED-BLADET

Efter adskillige års ventetid, 120 hormonbehandlinger og flere fejlslagne forsøg lykkedes det endelig skuespillerparret at blive gravide med sønnen Anton.

Ann Hjort og Finn Nielsen blev skilt i 2010, men i dag vidner deres knap 30-årige fælles søn, Anton, stadig om den kamp og kærlighed, de delte med og til hinanden i løbet af deres tyve års samliv.

Du kan læse interviewet med Ann Hjort her.

Mere om: