
Asta Björk tog fuldstændig fusen på kæresten Sebastian Bull – og han er stadig chokeret

Sebastian Bull troede bare, han skulle have en hyggelig aften med Asta Björk, men der tog han fejl.
Den 27-årige ”Vild med dans”-stjerne tog nemlig fuldstændig fusen på sin skuespillerkæreste, da hun overraskede ham med et surpriseparty.
Det afslører Sebastian Bull i et opslag på Instagram, hvor han skriver, at han stadigvæk er chokeret!
Årsagen til den søde overraskelse er, at Sebastian Bull fylder 30 år den 25. september. Og det var netop den runde fødselsdag, der skulle fejres.
Han havde dog ingen idé om, at kæresten Asta Björk – i ledtog med hans forældre – havde samlet venner og familie for at give ham en ordentlig fejring.

Sebastian Bull er fyldt op med kærlighed og føler sig meget taknemmelig over, at han får lov til at dele livet med Asta Björk, som er god til at overraske.
Han har delt en række billeder og videoer fra sit surpriseparty, der kan ses her, hvor man også kan se hans reaktion, da han bliver mødt af flag og fødselsdagssang.

Asta Björk og Sebastian Bull dansede sammen i ”Vild med dans” i efteråret 2023, og i februar 2024 stod de frem som kærester.
