18. jul. 2015
Af af Juliane Olsen

Lise Nørgaard: Jeg undrer mig over, jeg er i live

Lise Nørgaard
Forfatter og journalist Lise Nørgaard fyldte 98 år i juni 2015, og det undrer hende, at hun stadig holder ved livet.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Forfatter og journalist Lise Nørgaard har netop rundet de 98 år, og hun er selv forbløffet over, at hun har holdt ved så længe.

”Matadors” mor, Lise Nørgaard, fyldte intet mindre end 98 år den 14. juni i år, og det kom faktisk bag på hovedpersonen selv.

Hun har optrådt offentligt flere gange i forbindelse med åbningen af ”Korsbæk” på Bakken i foråret, og her har alderen ikke været nogen hindring – en alder, der kommer bag på hende selv, når hun tænker over det.

- Jamen, jeg undrer mig over, at jeg er i live! Men min mor blev 98 og faktisk i fin stil med hovedet i behold, siger Lise Nørgaard i et stort interview med Femina.

LÆS MERE: TILLYKKE: Lise Nørgaard fylder 98 år

Lise Nørgaard dyrker kulturen

Dog har hun måttet lægge ballettræning og tennis på hylden, og så er Lise Nørgaard heller ikke i stand til at stå på ski længere, efter hun brækkede låret.

Forfatteren har dog stadig kræfter til at gå i teatret, til opera, ballet og koncerter, og Lise Nørgaard går også ofte ud og spiser med venner.

Læs mere om: