Italien vinder Eurovision Song Contest 2021

Måneskin
I to uger er Eurovision Song Contest 2021 blevet afviklet i Rotterdam i Holland efter to års ventetid, da sidste års konkurrence blev aflyst.
Ugers forberedelse kulminerede lørdag med finalen i Ahoy Arena.
Flest point
Efter et flot og overdådigt show med 26 nationers bud på årets vindermelodi ved Eurovision Song Contest blev Italien kåret som årets vinder.
De fik hele 524 point ved finalen til stor glæde for Måneskin, der nu kan kalde sig vinder af Eurovision Song Contest 2021, hvilket også er en lille sejr for Danmark, da deres bassist har danske aner.
Det betyder også, at den musikalske konkurrence skal afholdes i Italien til næste år.
En af favoritterne
I løbet af forberedelserne har favoritværdigheden til at løbe med sejren skiftet en del i takt med, hvordan nationerne har klaret det til prøverne.
Eksperterne – heller ikke BILLED-BLADETs egen Eurovision-ekspert - har ikke kunnet pege på en klar favorit. Men fire nationer – Italien, Malta, Frankrig og Schweiz – er hele tiden blevet spået rigtig fine chancer.
Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
Dermed lå det også allerede inden finalen lørdag i kortene, at Italien kunne kalde sig vinder af Eurovision Song Contest 2021.


I 2013 kunne Emmelie de Forest løfte trofæet ved Eurovison Song Contest, da hun vandt med sangen "Only Teardrops".


Det var i Malmø, at Eurovision Song Contest 2013 blev afholdt. Her gik Emmelie de Forest på scenen og sikrede med en sejr, at Eurovision Song Contest 2014 skulle afholdes på dansk jord.


Brødrene Olsen kunne i 2000 endelig løfte trofæene som et symbol på, at de havde vundet Eurovision Song Contest med sangen "Fly on the wings of love".


Det var også i Malmø i stadionet The Globe Arena, at Brødrene Olsen sejrede ved Eurovision Song Contest. De sørgede for, at Eurovision Song Contest 2001 skulle afholdes i Danmark.


I 1963 sendte Grethe og Jørgen Ingemann Danmark til tops for første gang nogensinde ved et internationalt grandprix. Ægteparret vandt datiden Eurovision Song Contest afholdt i London med sangen "Dansevise".