Kapelmester Henrik Krogsgaard: Mit livs største sorg

Melodi Grand Prix, Disco Tango turneer og kapelmester i Cirkusrevyen. Henrik Krogsgaard har spillet, sunget og oplevet det meste i showbizz og har elsket hvert øjeblik. 

Privat er han dog haft mange sorger i sit liv, et svært forhold til sin far og nære venner, der døde. Men den største sorg var dog, da han mistede sin lillesøster, Anne Dorthe. Det fortæller han i et stort interview med BILLED-BLADET.

– Hun døde af et hjertestop og efterlod et kæmpe tomrum. Vi holdt meget af hinanden. Hendes datter har for nylig fået en lille dreng, og ham glæder jeg mig til at forkæle. Der står et lille legehus klar til ham i haven. Jeg har altid holdt meget af børn.

Henrik Krogsgaard red sorgen væk

– Da min søster døde, mindedes jeg alle de gode ting ved hende, som jeg holdt så meget af. Og så red jeg nogle lange ture, hvor jeg fik bearbejdet nogle ting. Det er jeg god til, men ikke til at tale om det. Sådan en ridetur kan godt vare tre timer. 

En ridetur eller en tur med hundene er også Henrik Krogsgaards måde at få rørt sig på.

– Fitnesscentre er ikke mig. Slet ikke. Jeg foretrækker at bevæge mig rundt i naturen og lave praktiske ting herhjemme. Bygge en reol, fælde et træ eller male mit hus.

Inden Henrik Krogsgaard flyttede til Nordsjælland, boede han i Svaneke på Bornholm. Her trivedes han fint i 12 år, men til sidst blev det for besværligt med rejserne til København.

– Det tog timer frem og tilbage, og på et tidspunkt syntes jeg, jeg var blevet for gammel til at spilde min tid på den måde, siger han, der har boet flere steder i sit liv. Sit første hus købte han, da han var 19 år, fordi faren og han ikke havde det bedste forhold.

Afskrev sin far som teenager

- Jeg afskrev ham faktisk allerede da jeg var teenager. Jeg kunne ikke med den måde, han var på over for min mor. Jeg er sikker på, han elskede hende, men alkoholmisbrug kan ødelægge meget. Min far havde to sider. Som en Dr. Jykell og Mr. Hyde, men hvis du havde spurgt min storebror eller min lillesøster dengang, hvordan de syntes han var, skulle man ikke tro, vi havde den samme far. Så forskellig var vores opfattelse af ham.

- Min lillesøster var bange for ham, min storebror så op til ham. Jeg lagde bare afstand, og da han senere tog sit eget liv, hvor jeg ikke havde set ham i flere år, berørte det mig egentlig ikke. Men jeg tog med til hans begravelse på Fyn sammen med min mor.

Sang Jens Vejmand ved fars kiste

Under vores samtale med præsten sagde vi, at vi gerne ville synge fars yndlingssang, ”Jens Vejmand”, i kirken, men det blev et nej. Endelig fik vi så allernådigst lov, hvis det blev EFTER jordpåkastelsen, og så stod vi der ved siden af kisten og skrålede virkelig højt.

Læs det store, ærlige og rørende interview med kapelmester Henrik Krogsgaard i denne uges BILLED-BLADET.

Du kan også gå på opdagelse i galleriet herunder med masser af  billeder fra interviewet hjemme hos Henrik Krogsgaard.