TILLYKKE: Keld Heick fylder 72 og har stadig fuld fart på
Hjemme hos familien Heick går de ikke meget op i fødselsdage, men Keld Heick har alligevel en anelse om, at hustruen Hilda har planlagt noget.
- Jeg tror, hun har arrangeret morgenmad med hele familien. Fordi jeg ved, at Anette og Jesper er på Bornholm, men de kommer hjem på fredag. Så jeg har en fornemmelse af, at jeg bliver vækket til det store morgenbord med hele familien. Det ville jeg synes er skønt, hvis det holder stik, fortæller Keld Heick til BILLED-BLADET få dage før, han fylder 72.
Keld Heick bliver skuespiller
Men selv om han er nået en alder, hvor mange har trukket sig tilbage, så er Keld Heick stadig i fuld gang.
Og han er heller ikke bange for at kaste sig ud i nye ting.
Han har for eksempel sagt ja til at blive skuespiller.
Det sker, når der om knap et år er premiere på musikteaterstykket ”End of the Rainbow”, som handler om Judy Garland.
- Egentlig troede jeg jo, han havde fået forkert nummer, da han ringede og spurgte mig. Men det forklarede han nøje, at det havde de ikke. De kunne simpelthen ikke se andre i den rolle end mig. Jeg var jo dybt smigret, fortæller Keld Heick, som glæder sig til at komme i gang med den nye udfordring.
Keld Heick er tilbage i radioen
Men allerede nu har dagens fødselar rigeligt at se til.
I morgen, søndag, er de rpremiere på hans nye radioprogram P5 - ”Dobbelt op med Keld Heick”.
- Det er igen sådan en udfordring, jeg ikke kunne sige nej til. jeg fik lov at gøre det på mine betingelser, fortæller Keld Heick, som spiller lige præcis den musik, som han godt kan lide. Og det kan derfor betyde, at han det ene øjeblik spiller DAD, mens han det andet øjenlik spiller Birthe Kjær, forklarer han.
Vil ikke spille egne sange
En begrænsning har han dog givet sig selv.
- Det eneste jeg ikke spiller, det er vores egne plader. Det kan jeg ikke. Jeg må gerne, men jeg ville føle, det var forkert, fortæller Keld Heick, som i mange år har været en stor del af den danske musikscene.
Både i ”The Donkeys” og siden sammen med hustruen Hilda.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med de 72 år.