7. apr. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Dansk legende berørt af corona-dødsfald

Morten Andersen
Morten Andersen
Foto: Martin Høien
Danske Morten Andersen var et stort navn i amerikansk fodbold i et kvart århundrede og blev i 2017 optaget i Hall of Fame i USA. For nylig døde Andersens store, amerikanske forbillede.

Morten Andersen er den eneste dansker, der har haft en flot karriere i amerikansk fodbold i den amerikanske liga, NFL, hvor han nåede at spille 25 sæsoner som såkaldt kicker eller sparker.

Morten Andersen er en levende legende

Den danske legende er 59 år i dag og har indstillet karrieren.

Morten har flere gange mødt sit store forbillede som kicker i amerikansk fodbold, Tom Dempsey.

Dempsey døde for nylig i en alder af 73 år efter at være blevet smittet med corona-virus.

Dybt berørt

Det har berørt Morten Andersen dybt ifølge BT, og på de sociale medier sender danskeren en hilsen til afdøde Dempsey og hylder ham som en stor sportsmand og et stort menneske, der viste vejen som professionel idrætsudøver

Tom Dempsey spillede som Morten Andersen en del af karrieren i klubben New Orleans Saints.

Kronprinsparret, Morten Andersen og Michael Douglas.
Kronprinsparret, Morten Andersen og Michael Douglas.
Foto: Martin Høien

Morten til kamp med Mary og Frederik

Morten Andersen er stadig den dag i dag et stort navn i USA, og da kronprinsparret i oktober 2011 var på officiel arbejdstur til New York City, tog Morten sig af de royale gæster, da de var til amerikansk football-kamp på New York Jets’ imponerende stadion.

Mødte Michael Douglas

Ved den lejlighed fik Morten og kronprinsparret sig i øvrigt en god snak med skuespilleren Michael Douglas, der faktisk har kendt kronprins Frederik i mange år.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb15-forsider.jpg
Foto: BILLED-BLADET

Læs mere om: