30. jan. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Efter fedt guld-kalas i Stockholm: Sådan skal Gidsel, Pytlick, Lauge og alle de andre verdensmestre fejres i København

VM-guldvindere 2023
VM-guldvindere 2023
Foto: Jesper Sunesen
Der bliver skruet op for det gode humør og de gyldne smil, når herrelandsholdet i håndbold lander i København med deres VM-guldmedaljer og pokal.

Der er lagt op til en vild og vidunderlig guldfest i København i dag, når de danske verdensmestre i herrehåndbold lander i Kastrup og derefter sætter kursen mod rådhuset.

Mathias Gidsel, Simon Pytlick, Rasmus Lauge, Mikkel Hansen, Niklas Landin og alle de andre verdensmestre skal fejres med ekstraordinær manér, for det er tredje gang i træk, at de danske håndboldherrer har vundet VM-guld – det er sportshistorisk.

Mathias Gidsel & Co’s guldfest lander i København

Guldfesten blev indledt i Stockholm i aftes, hvor spillerne nød guldmedaljerne og hinandens selskab, inden de altså i dag vender hjem til Danmark.

Håndboldheltene lander klokken 15.10 i Københavns Lufthavn, hvorefter der venter flere timers hyldest.

Her er programmet for guldfesten, som BILLED-BLADET holder et vågent øje med fra start til slut:

15.10: Håndboldherrerne lander i Københavns Lufthavn.

16.05 Repræsentanter fra Dansk Håndbold Forbund vil afholde en kort reception i lufthavnens Terminal 3 ved bagageområdet.

16.35 Håndholdherrerne sætter sig i bussen og kører mod Rådhuspladsen.

17.05 Guldheltene ankommer til rådhuset, hvor fans har mulighed for at hylde dem foran rådhuset.

17.30 Officielt arrangement på Københavns Rådhus

17.50 Spillerne træder ud på balkonen

18.45 Farvel og tak for en god guldfest!

Læs mere om: