7. aug. 2021
Af Marie Krakau

Michael Mørkøv om kronprinsens hyldest: Det er en drøm at få det opkald

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/pjimage_17_1.jpg
Foto: Hanne Juul og Ritzau/Scanpix
Kronprins Frederik hylder Michael Mørkøv og Lasse Normans guldmedalje i parløb.

Efter OL-sejren i parløb fik Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen et opkald, blot to andre danske atleter har fået indtil nu under De Olympiske Lege i Toyko.

I den anden ende af mobilen var nemlig kronprins Frederik, der umiddelbart efter deres guldsejr ringede og lykønskede cykelduoen.

- Det er det opkald alle atleter drømmer om at få, sagde Michael Mørkøv til BT.

Billede fra opkaldet

På DIFs officielle OL-Instagram-konto "Danmark til OL" har de delt et billede af øjeblikket, hvor Michael Mørkøv taler med kronprins Frederik, der har fulgt med i makkerparrets stærke løb hjemme fra Danmark.

Billedet er delt i deres story, og er derfor kun tilgængeligt i 24 timer.

Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen cyklede sejren hjem med 43 point - tre mere end holdde efter. Løbet endte efter de 200 omgange med sølv til Storbritannien og bronze til Frankring.

To andre er blevet ringet op

Blot to andre danske OL-atleter er blevet ringet op og lykønsket af kronprinsen.

Først var det sejler Anne-Marie Rindom, der med sejren i Laser Radial hev den første danske guldmedalje hjem.

Herefter var det badmintonspiller Viktor Axelsen, der modtog det royale opkald.

Læs mere om: