Annonce
30. jan. 2026

Nikolaj Jacobsen må ærligt indrømme: Ja, det bekymrer mig

Nikolaj Jacobsen må indrømme sin bekymring
Nikolaj Jacobsen må indrømme sin bekymring
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Landstræner Nikolaj Jacobsen må da indrømme, at der særligt er én ting, der er en stor bekymring for ham.

Allerede efter kampen mod Norge, stod det klart, at der var trist nyt om håndboldherrerne.

Abonnement på BILLED-BLADET! Spar op til 50%

For i store dele af kampens anden halvleg var Emil Bergholt slet ikke på banen. Ej heller på bænken.

Det kom senere frem, at han var i omklædningsrummet til behandling.

Lige efter kampen mod Norge kunne landstræner Nikolaj Jacobsen ikke sige så meget, andet end at det umiddelbart ikke så godt ud.

Dagen efter på pressemødet var der heller ikke meget nyt, men her blev Nikolaj Jacobsen spurgt ind til potentielt kun at have to strege tilbage til de to sidste kampe – og om han kunne bruge en udskiftning.

- Der er ikke nogen udskiftninger. Andreas Magaard kan vi ikke løse med Hamborg, for der er nogle juridiske ting, der gør, vi ikke kan løse. Vi har snakket med Ladefoged (Frederik red.) i går, og den fiber han desværre havde i baglåret gør, at han ikke er i stand til at spille. Lige nu har vi tre, og det kan være, vi kun har to i morgen (fredag red.), fortalte landstræneren.

Annonce

Senere på dagen stod det klart, at Emil Bergholt var ude af EM med en overbelastningsskade i foden.

Netop det kun at have to stregspillere i semifinalen og søndagens kamp måtte landstræneren indrømme var en bekymring.

- Ja, selvfølgelig gør det da det (bekymrer mig red.). Jeg ville da gerne lige have haft Bergholt til rådighed, og jeg ville også rigtig gerne have haft Lukas til rådighed, men det er sådan tingene har udspillet sig denne gang, og så løser vi også det, fortalte han.

Annonce

Da der blev spurgt ind til, om en løsning kunne findes blandt andre holdkammerater, pegede Nikolaj Jacobsen på én.

- Jeg kan smide Mads (Mensah red.) derind. Det tænker jeg godt, jeg kan i kortere perioder, fortalte han med et smil.

Da Rasmus Lauge besøgte TV 2-studiet søndag aften i deres udsendelse, gav han også udtryk for, at holdet havde talt nogle alternativer igennem til, hvis Magnus Saugstrup og Simon Hald skal have pause.

Han kom dog ikke ind på de konkrete løsninger.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.