28. jul. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Pernille Blume skal tage en rigtig svær beslutning

Pernille Blume
Pernille Blume
Foto: Jesper Sunesen/Mega
For svømmeren Pernille Blume er der rigtig meget at tænke over ved OL i Tokyo.

Den danske svømmestjerne Pernille Blume har leveret varen i det olympiske bassin i Tokyo, og hun er nu er blandt de 16 svømmere, som torsdag skal deltage i OL-semifinalerne i 100 meter fri.

Pernille Blume er i tvivl

Hvis hun da vælger at stille op, for det er faktisk ikke sikkert, at hun ønsker at svømme semifinalen i 100 meter fri sammen med veninden Signe Bro, der også er kvalificeret.

I dag svømmede Pernille sig videre i syvendebedste tid af alle.

Hun er dog i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet skal svømme semifinalen, da hun så kan komme til at tabe pusten før favoritdisciplinen, 50 meter fri.

Her er der indledende heat fredag, og i denne ultimative sprinterdisciplin er Pernilles chance for at få medalje størst.

Ret vildt problem

Det er ret vildt, at Blumes 100 meter-succes pludselig er blevet et problem

- Jeg skal snakke med mine trænere om, hvad der skal ske. Jeg skal tage en rigtig svær beslutning, og den har jeg næsten ikke lyst til at tænke på lige nu, siger Pernille Blume ifølge Ekstra Bladet.

Overraskede alle

Ved OL i Rio de Janeiro i 2016 vandt Pernille Blume højst overraskende olympisk guldmedalje i 50 meter fri, og hun kan med en ny pragtpræstation erobre en medalje igen denne gang ifølge mange eksperter.

Det vil dog kræve, at hun svømmer den perfekte OL-finale på de 50 meter, og det betyder, at hun skal udnytte sine ressourcer optimalt, da hver en hundrededel af et sekund tæller.

Blumes OL-guld i Rio blev i øvrigt vundet med netop denne minimale marginal - en enkelt hundrededel af et sekund.

Læs mere om: