15. jan. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Simon Pytlick er landsholdets nye, store stjerne: Her er hans kendte forældre

Simon Pytlick
Simon Pytlick
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Simon Pytlick er med til sit første VM, og talentet for at spille håndbold har han ikke fra fremmede.

VM 2023 er i gang, og igen i år kan man nyde en januar med håndbold i verdensklasse.

Med på det danske hold er rutinerede kræfter som Niklas Landin, Mikkel Hansen og Hans Lindberg, men under dette VM er der også slutrunde-debut til flere spillere – blandt andre Simon Pytlick.

Én stor håndboldfamilie

Den 22-årige venstreback spiller til daglig for GOG, hvor han er en stor profil, og talentet for at spille håndbold har han ikke fra fremmede.

Den danske landsholdsspiller er nemlig søn af Jan Pytlick, 55.

Han stoppede sin aktive spillerkarriere i en ung alder på grund af en skade, men til gengæld har Jan Pytlick i mange år været en succesfuld træner – blandt andet for det danske kvindelandshold.

Simon Pytlicks mor har også håndbolderfaring, for Berit Bogetoft Pytlick, 54, spillede på landsholdet i begyndelsen af 1990’erne.

Hans to søstre, Camilla og Josephine, spiller også begge håndbold.

Berit Bogetoft Pytlick og Jan Pytlick
Berit Bogetoft Pytlick og Jan Pytlick
Foto: Martin Høien

Læs mere om: