17. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Susanne Munk Wilbek efter hård tid: Jeg er stadig træt

Susanne Munk Wilbek
Susanne Munk Wilbek
Foto: Ritzau/Scanpix
Efter en hård tid ovenpå en hjerneoperation er Susanne Munk Wilbek tilbage i aktion som assistenttræner for Viborgs håndboldkvinder.

I september 2020 blev Susanne Munk Wilbek, der er gift med Viborgs borgmester Ulrik Wilbek, ramt af en tumor i hjernen.

Susannes problem krævede en akut operation og en længere pause fra jobbet som assistenttræner for Viborgs håndboldkvinder.

Susanne Munk Wilbek tilbage

Mandag var Susanne Munk Wilbek tilbage i aktion som assistenttræner til kampen mellem Viborg og København Håndbold.

Det var en opgave, Susanne var meget spændt på, og det fortæller hun om i et interview med Viborg Stifts Folkeblad.

Susanne Munk Wilbek fortæller, at hun har det godt ovenpå det barske sygdomsforløb, men hun erkender samtidig, at hun stadig er mærket af træthed, og at hun nok vil have det på denne måde et års tid endnu.

Kontinuerlig fremgang

- Jeg har kontinuerlig fremgang. Nogle gange skal jeg lige se mig over skulderen og kigge én, to tre, fire uger tilbage for at huske, hvor jeg stod henne dengang. For så går det faktisk rigtig fint fremad, siger Susanne Munk Wilbek til Viborg Stifts Folkeblad.

Lige nu er det en del af hendes plan at finde ud af, hvor mange timer hun kan holde til at arbejde for fuld kraft.

Ramt af stor blødning

Susanne Munk Wilbek blev den 15. september om morgenen ramt af en stor blødning som følge af en bristet tumor i hovedet, og det krævede en operation.

Et par dage senere, 17. september sidste år, kom det frem, at Wilbek havde været igennem en hård operation på Skejby Hospital.

Læs mere om: