5. jul. 2025
Af Majken Munk

Svimlende beløb: Så meget har August Holmgren allerede sikre sig ved Wimbledon

August Holmgren
August Holmgren
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Ritzau Scanpix
Det danske tennis-es August Holmgren har virkelig gjort god figur til Wimbledon. Så god at det vælter ind med penge.

27-årige August Holmgren har sat en tyk streg under, at han er én, man skal holde et vågent øje med i tennisverdenen.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Han har trukket overskrifter med det, han allerede har præsteret ved Wimbledon.

August Holmgren har i skrivende stund sikret sig to sejre. Først over Quentin Halys og dernæst over Tomas Machac.

Det har sikret ham noget af en økonomisk fremgang.

Før Wimbledon var August Holmgrens samlede karriereindtjening ifølge B.T. på omkring 1,3 millioner kroner.

Efter Wimbledon har det absolut fået et nøk op, fremgår det af Wimbledons liste over præmiesummer.

Hans sejre i første og anden runde udløser en præmie på 152.000 britiske pund, som svarer til lidt over 1,3 millioner danske kroner.

Lørdag spiller han tredje runde ved Wimbledon, hvor han mødet den australske tennisspiller Alex de Minaur.

Hvis han vinder kampen i tredje runde, sikrer han sig knap 800.000 danske kroner yderligere.

Mere om: